Sommerferien fra helvede!!

 

Overskriften giver nok for de fleste af mine følgere fra Instagram indtrykket af at jeg tænker på sidste sommer, hvor Søren’s helt almindelige lægetjek, pludselig blev til 14 dages indlæggelse, og 6 operationer på Kolding sygehus, imens jeg prøvede at give 2 små børn på 2 og 3 år en god sommer og ikke mindst indtrykket af at alt var i den skønneste orden. Det VAR en vild sommer, men det er ikke den jeg vil fortælle om her….. den sommer jeg gerne vil fortælle jer om er den året inden…. 2017… da Malthe var 1 ( knap 2 ) og Mathilde 2 ( knap 3 ) år gammel.

Grunden til min pludselig lyst til at dele historien om den sommer kommer egentlig af at jeg har indtrykket af at mange af jer ( fra Instagram ) kæmper på nogenlunde samme vilkår som jeg / vi gjorde dengang. Og nogle gange hjælper det sgu bare at vide at man ikke padler rundt i den forbandede båd uden åre, helt palle alene….. So here we go…..

Som sagt hed året 2017 og ungerne var knap 2 og 3 år gamle. At sige at vi som familie var i undtagelsestilstand er vist ingen underdrivelse!! Søren arbejdede til klokken 18,30 hver aften, plus weekender, og jeg var næsten lige startet som Account manager hos SAS EuroBonus efter en 3 års barsel. Vi var presset… Sådan virkelig!! Ungerne sov ikke om natten, og i forlængelse af det gjorde jeg selvfølgelig heller ikke, og jeg følte konstant at jeg var 3 sekunder fra et sammenbrud. Netop derfor glædede jeg mig ekstra meget til vores ferie 🙂 Vi skulle 1 uge til Grækenland, på All inclusive, og jeg så sådan frem til at roen skulle sænke sig, at være nærværende med og for mine børn, måske endda sove lidt længe, og slappe lidt af ved poolen.

10.000% naivt og urealistisk set i bakspejlet, men jeg var jo for pokker ikke klogere 😀 Tilføjet til dette, så havde vi et virkelig stramt budget på dette tidspunkt i vores liv. Pengene var små, og for os var denne ferie en KÆMPE omkostning, men vi havde besluttet at vi trængte til det, så vi prioriterede at bruge pengene på det. I løbet af de første par dage krakkelerede min illusion omkring vores skønne afslappende ferie langsomt, men sikkert! Ungerne sov jo ikke lige pludselig igennem bare fordi vi befandt os i et andet land, tværtimod! Så jeg var stadig ligeså kvæstet hver morgen.! Jeg fik stadig ikke lov at nyde hverken morgen, middag eller aftensmad, da ungerne IKKE følte at Grækenland var landet hvor de skulle lære bordmanere, eller bare skyggen af noget der lignede. De sked nærmest bare dobbelt så meget ( og DET siger ikke så lidt for mine børn ) som derhjemme, så der skulle konstant skiftes bleer. Kort sagt: Alt det jeg lavede derhjemme var bare rykket til en ny og meget varmere location!

Oveni hatten så blev jeg i stigende grad frustreret over Søren. Jeg følte klart at han holdt mere ferie end jeg, og det gjorde mig både vred og skuffet på samme tid. På 3. dagen fik Søren hold i ryggen og røg på sygehuset, og der sad jeg så…. alene på hotellet i Grækenland med 2 små, komplet umulige børn. Jeg var fuldstændig færdig! Slidt op og havde virkelig ikke mere at give af. Da Søren kom retur fra hospitalet med besked om at holde sig i ro knækkede filmen fuldstændig for mig! Jeg græd, skældte ud, og fik forklaret Søren at jeg helt ærligt ikke kunne eller ville fortsætte sådan her. Ferien var en kulmination af knap 3 års kamp, hvor jeg hele tiden ventede på at alt skulle blive bedre og nemmere.

Når jeg ser billeder af småbørns familier på instagram, smilende foran poolen, med en smuk udsigt i baggrunden tænker jeg altid på om de mon er ligeså presset bag fasaden som vi var 😀 Om smilene stivner så snart kameraet er lagt væk, og ungerne igen løber i hver sin retning.

Og hvor vil jeg så hen med det her indlæg… Well, vi har lige været en uge i Tyrkiet, og det var virkelig SKØNT! Ungerne er blevet så store nu at de for det første sover igennem, og alle er derved udhvilet når vi står op om morgenen. Så længe de er udstyret med badevinger, og indenfor synsfeltet kan de sagtens bade selv, og vi er ikke længere TVUNGET til at opholde os i børnepoolen som vi jo alle ved består af 50% børnetis, og 50% klorvand, 8 timer hver dag. Måltiderne er stadig småhektiske, men vi kan nu rent faktisk sige til dem at mor og far altså skal have lov at spise deres mad op, inden vi rejser os. Osv osv osv. Kort sagt, det er bare blevet 100 gange nemmere og 1000 gange sjovere. Vi havde faktisk så skøn en uge, at vi overvejede at rejse igen så snart vi kom hjem til DK 😀

Så hvis du nu sidder og læser dette, modløs efter en hård “ferie”. Tyndslidt og tænker “hvad skal det her ende med”?, og tæller timerne til at institutionen åbner igen, så lav dig selv en kop kaffe, ( eller endnu bedre, skænk dig selv et stort glas vino ), træk vejeret og husk mine ord: I har så mange gode ferier der venter forude, just wait and see 🙂

 

Marlene Lentz