Hormonfri - ENDELIG!!!

Pengekøbing

Reklame for Danske Bank

 

Jeg har aldrig være skide god til det der med penge… eller jo, til at bruge dem – Dét har jeg altid være virkelig god til!! Men det har altid stået sløjt til med prioriteringen af hvad de helt skulle bruges til. Nu har jeg heldigvis en temmelig god portion selvironi, og kan da derfor også godt grine lidt af mig selv i dag, og af min manglende evne til at tage ansvar for min økonomi, nok mest fordi tingene heldigvis har ændret sig, men det er absolut ikke kommet af sig selv og det har været dyre lærepenge! Både i form af renter, og rykkergebyrer, men absolut også i form af bekymringer, og skænderier. Derfor er det også ekstra vigtigt for mig at være en god rollemodel for mine børn, og forhåbentlig på den måde spare dem for at begå de samme fejl som jeg selv har gjort.

Da jeg møder Søren var forbrugslånet i banken, ligeså højt som stakken af ubetalte regninger. Søren er en helt anden type. Der skal være styr på økonomien, og han HADER alt hvad der minder om overtræk, og overforbrug. Det var virkelig 2 verdener der ramte sammen, og i mange år var økonomi et ømt emne for os. Jeg har nu egentlig altid haft et stort ønske om at blive god til a håndtere mine penge, og langsomt begyndte jeg at få styr på mit forbrug, men det er ikke nemt i den “Insta-verden” vi lever i, hvor lykken tilsyneladende kommer i form af Kubus stager, og musselmalet porcelæn. Indbakken bugner konstant med rabatkoder, og findes der snart en sæson hvor der ikke er udsalg?? Det er nemt at falde i fælden, og mere vil hele tiden have mere. Og det påvirker også mine børn, om jeg vil det eller ej. Når vi sidder og kigger på tøj på computeren lyder det ofte fra Mathilde: “Dén skal du putte i kurven mor”, og i lang tid troede de at det var postbudet der havde købt tingene til dem. En dag havde Søren siddet ved computeren og drømt sig lidt væk i en campingvogn. Pengene er der ikke rigtig til sådan én lige nu, men derfor kan man jo godt kigge og drømme lidt 🙂 Et par dage efter havde Malthe ligeså stolt og glad fortalt hans mormor og morfar, at far altså havde købt en campingvogn på computeren, og nu ventede vi såmænd bare på at postbudet skulle komme med den 😀 Det er jo lidt sjovt, og så alligevel ikke. De har jo ingen forståelse af at sådan en koster mange penge, for hvad er mange penge egentlig? Hvor kommer de penge fra? De er jo ikke synlige! Vi snakker meget om de her penge, men ungerne ser dem aldrig rigtig. Der er et “tryllekort” der gør at vi må tage vores vare hjem fra supermarkedet, og på computeren trykker vi jo bare på en knap, og næste dag kommer postbudet med de ting vi har bestilt.

Studier udarbejdet for Danske Bank siger dette om forældre og børn ift. sunde pengevaner:

Forældrene er den vigtigste rollemodel for børnene – også når det gælder pengevaner. Derfor: Børn ser, hvad du gør som forælder.
– Forældre bør altså ikke undervurdere, hvor stor en indflydelse deres egen finansielle adfærd – god som dårlig – har på deres børns fremtidige finansielle evner.

Danske Bank har sammen med ledende sociologer og antropologer forsket i hvordan børn lære om penge i en digital verden, og den viden deler de med os når de besøger byer landet rundt med “Pengekøbing”. Arrangementet er delt op i forskellige aktiviteter, for både voksne og børn. Børnepsykolog Ulla Dyrløv afholder et forældrefordrag, hvor hun deler ud af tips og værktøjer til hvordan vi bedst muligt giver vores børn nogle gode pengevaner, ved at være nogle gode rollermodeller. Imens er der “teater” for ungerne, hvor de skal på en tidsrejse og høre om pengenes historie. Teaterstykket er enormt indragende for børnene, og de får alle mulighed for at byde ind med deres erfaring og meninger om det her med penge. Jeg havde glædet mig super meget til forældrefordraget med Ulla Dyrløv, MEN jeg var alene afsted med ungerne, og Mathilde var bare IKKE indstillet på at jeg skulle gå fra hende, så jeg måtte nyde teaterstykket istedet. Lidt øv, men samtidlig også super sjovt at høre hvad mine egne børn egentlig havde af svar på de forskellige spørgsmål om penge, hvordan kan man få dem, hvordan skal de bruges osv. osv. Et godt tip er at tage afsted sammen flere forældre, således at der altid kan være en hos ungerne, hvis de ligesom mine ikke har lyst til at man går fra dem 🙂 Foredrag og teaterstykke tager ca. 45-50 minutter, og herefter samledes alle igen til “fri-leg”.

De søde mennesker bag pengekøbing var super gode til at bevæge sig i børnehøjde, og inddrage børnene i alle de forskellige aktiviteter

Der var stillet en masse aktiviteter op rundt omkring, og ungerne havde en fest med at prøve alt fra Støvsugningsræs, at stille sko på plads på tid, gætte hvad der var vigtigst at købe ( en telefon, et køleskab eller en ferie ), og til sidst blevet der trukket vindere i de forskellige konkurrencer vi havde deltaget i undervejs. Virkelig et fint arrangement, hvor både voksne og børn var tilgodeset 🙂 Nå ja, og så var der selvfølgelig både kage, saftevand og kaffe, mums!

Du har 150kr at handle for Malthe, hvad kan du mon få for dem? Endnu en super fed aktivitet for ungerne, omend indholdet af Malthes kurv måske ikke var det sundeste ;-D

 

Endnu en aktivitet der gjorde at børnene lige måtte stoppe op og tænke en ekstra gang 🙂 Hvad svare værdien af alt den mælk mon til?? Ikke omsat i kroner og øre, men i ting ungerne kan forholde sig til istedet.

Jeg tænker meget over det her med hvordan jeg skal give mine bør nogle gode pengevaner, nok ekstra meget pga. min egen historie. Jeg er opmærksom på at det ikke er noget som bare kommer af sig selv, men tværtimod noget de skal lære, og vi kan ligeså godt starte stille og roligt allerede nu.  Noget som flere af aktiviterne hos Pengekøbing lagde op til, var at børnene skulle reflektere lidt over hvad tingene mon koster, hvad er vigtigst at købe, kontra hvad er sjovest. Jeg prøver ofte at “omdanne” penge til noget de forstår, når de fx glemmer at slukke for vandet efter de har vasket hænder kan jeg fx finde på at sige til dem: “Husk at vand koster penge, hvis vi bruger alle pengene på vand, så kan vi ikke købe fredags slik”. Det er mere håndgribeligt for dem på den måde, når de ligsom har et billedet af at der er en bunke penge, og nogle går til mad, nogle til vand, nogle til tøj, og nogle til hyggelige ting som fx fredags snoller 🙂

Siden vores besøg hos pengekøbing har jeg virkelig forsøgt at involvere ungerne mere i ting som indkøb, og ikke mindst opgaver herhjemme, som så udløser lommepenge. Til at starte med synes de jo bare at det var skide sjovt, men værdien af penge begynder langsom at gå op for dem. Som fx. da Malthe havde tømt opvaskemaskinen, og stod nok så stolt, ( og pisse sød ) med hans nyoptjente 2 krone, og proklamerende at han ville købe en ny hvid BMW med 2 sølvudstødninger til mig for dem 😀  Han blev temmelig slukøret da jeg måtte forklare ham at selvom han tømte opvaskemaskinen hver evig eneste dag resten af hans liv ville det ikke være nok, den koster mange flere penge. Men det er fedt at høre at det alligevel sætter nogle tanker igang hos dem, som fx i lørdags da Mathilde spurgte om hun både måtte tømme opvaskemaskine, støvsuge, dække bord, og støve af. hver ting udløser 2 kr, og da jeg spurgte hvor den pludselige trang til at tjene penge kom fra svarede hun: “Det gode legetøj koster mange penge, så jo flere penge jeg spare op, jo bedre legetøj kan jeg købe”!

IGEN, indsigter viser virkelig tydeligt, at børn ser hvad du gør, ikke hvad du siger.

 

Opsparingen vokser. Det hjælper også lidt at der lige har været fødselsdag 🙂

Hvis i har lyst til at lære mere om det her med hvordan man giver sine børn nogle gode pengevaner, i en digital tid, hvor man istedet for håndgribelige penge, svinger dankortet eller sender via mobilpay, og ikke mindst har lyst til nogle hyggelige timer med sjove aktiviteter, så er Pengekøbing absolut et besøg værd! Arrangementet er gratis, men det er nødvendigt at tilmelde sig. Tjek hvornår Pengekøbing kommer til en by i nærheden af dig, og tilmeld dig via linket her: Tilmelding til Pengekøbing

Marlene Lentz

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Hormonfri - ENDELIG!!!