Når 1 bliver til 4

 

 

Mange af jer der læser med her følger mig jo nok allerede på Instagram, og har derfor en nogenlunde ide om hvem “Marlene” er…. MEN i tilfælde af at der skulle være et par nye med, og ikke mindst, så bare for god ordens skyld kommer lige her en kort præsentation af mig 🙂

Jeg hedder Marlene, jeg er 35 år, og jeg bor på Fyn, sammen med min kæreste Søren på 45, og vores pseudotvillinger, Malthe på 3 og Mathilde på 4. Jeg er udlært kontorassistent hos Odense kommune, men arbejder som Account manager, hvilket betyder en lækker blanding af hjemmekontor, og en masse timer på landevejen i hele DK.

Mine 20’ere går hovedsagelig med ugentlig inspektion af diverse diskoteksgulve, og med at konsumere store mængder alkohol. Jeg rejste ofte, og havde en del mere eller mindre useriøse forhold. Jeg fortryder absolut intet fra det årti, men det arbejder nok også til min fordel at det er begrænset hvor meget af det jeg egentlig husker 😀

 

Den sommer jeg fylder 30, finder jeg mig endnu engang i en situation hvor jeg er gået fra en kæreste, og igen igen flyttet i egen lejlighed. “Another one bites the dust” – og hvad så nu?? Jeg gad helt ærligt ikke mere!! Jeg var SÅ træt af at skulle gå på kompromis med mig selv for at være i et forhold, og nu ville jeg egentlig bare gerne have det lidt sjovt. Jeg oprettede derfor en profil på dating.dk. Jeg mener at jeg købte 14 dages medlemsskab for omkring 20kr, og mere skulle der egentlig ikke til, for ret hurtigt begyndte jeg at  skrive med Søren, og vi blev enige om at mødes. Han boede i Silkeborg dengang, og han troppede op på vores første date med en champagnespand fyldt med is og selvfølgelig en flaske champagne 😀 Og mere skulle der åbenbart ikke til, så for at gøre en kort historie endnu kortere, så gik der ikke 4 måneder før jeg var gravid med vores første barn – 100% planlagt og ønsket, og da hun er 3 dage gammel, flytter vi ind i vores nybyggede hus. Bum, så er man ligsom igang 🙂

Jeg mødte en gammel veninde jeg ikke havde set i mange år sidste sommer, og da vi kom til at snakke om det med at Søren og jeg havde fået 2 børn så hurtigt sagde hun. “Aj men var det ikke også fordi at du bare ville have børn NU”?!? Fanme svært at finde en passende grimasse, eller et bare nogenlunde høfligt svar på sådan et spørgsmål, for det var æ’k så’rn jeg havde det! Jeg havde fundet en legekammerat som jeg kunne se som far til mine børn, og heldigvis havde han det på samme måde med mig 🙂 “Venskabet” med min nye legekammerat kom nu ret hurtigt på en prøve, for da Mathilde var 5 måneder gammel opdagede vi at der var en tilføjelse mere på vej, nemlig lillebror Malthe. Det var IKKE planlagt, jeg var helt ærligt pisse presset i forvejen over min nye rolle som mor, og over det faktum at tingene på ingen måde længere føltes som en leg! Jeg synes det var røvhådt at blive mor! Som i RØVHÅRDT!!! Følelsen af at være total frihedsberøvet, kombineret med at skulle tilsidesætte alle mine egne behov, kombineret med at Sørens arbejdstider var elendige de første par år, kombineret med at jeg var oppe mellem 3-9 gange HVER nat i flere år, kombineret med 10.000 andre ting tog seriøst toppen af morskaben ved at få børn 😀  Jeg misunder de kvinder der bare hviler i det!! De kvinder der formår at sove når deres børn sover, og lade alt andet være. Dem der får amningen til at lykkedes, som om de aldrig havde bestilt andet end at producere mælk i 100% korrekte mængder til deres lille sultne igle. Jeg har været 100% vellykket i at fejle på alle parametere når det kommer til at være mor til et spædbarn!! But guess what, begge unger er stadig i live, og jeg kan for pokker ikke skrue tiden tilbage og starte forfra, så istedet må jeg kigge fremad, og glæde mig over at det kapitel er slut.

Vi har en masse drømme om hvad fremtiden skal bringe for os, men de skifter ca. ligeså ofte som vores undertøj 😀 Den ene uge vil vi gerne bygge et nyt hus igen, men denne gang skal det være DRØMMEHUSET, hvor alt bare spiller. Næste uge drømmer vi om at renovere en gammel villa fuldstændig, med sildebensparket, og stuk loft, og al den charme sådan et gammelt lokum nu bare har. Næste uge vil vi  så egentlig hellere investere i en lejlighed i Spanien – det kunne sgu da også være lækkert lige at smutte derned på forlænget weekend hver gang chancen bød sig, osv osv osv. 😀 Fælles for alle vores ideer er dog at vi hverken har tiden eller økonomien til noget af det lige nu, så den daglige øvelse går i høj grad ud på at finde glæden i, at være der i livet hvor vi nu engang er lige nu. Med 2 små tumlinger, der er røvdyre i institutionspladser, som stjæler vores nattesøvn, og begrænser vores rejseaktivitet til noget der involvere en trist all inclusive buffet, en pool der 10.000% har brug for 3 kilo ekstra klor pga de daglige pølleuheld, og hvor Lollo & Bearnie tosser rundt hver dag kl.11 -14 og 16. Men som også hver dag får os til at kigge på hinanden og undre os over hvordan pokker vi har produceret noget så lækkert som vores 2 unger!

Det var en forholdsvis kort præsentation, men jeg har erfaret at jeg som person er nemmest at tage ind i små portioner 😉 Husk at i altid må spørge hvis der er noget i undre jer over, eller bare er nysgerrie på. Og hvis i er nået helt hertil, så tak for at i læste med 🙂

 

Marlene Lentz