De der forbudte tanker

10 Fun facts om mig!

Nå så har der vist været stille længe nok fra min front, det er på tide med et lille indlæg igen. Og dommerne ( altså jer ) har talt!! I gider sagsusme ikke høre om børn der kommer ud med numsen først, og hvad det gør ved tissekonen, hvilket jeg jo så bare slet ikke forstår!?! ALLE elsker sgu da at høre om andres grusomme fødselsberetninger, don’t they???? Ohh well, så gemmer vi dén til en anden god gang, det er jo for pokker også altid rart at have lidt til gode ik!! 😉 Istedet får i her 10 funfacts om hende der Marlene. Måske ikke alle 10 er lige funny, men de er ihvertfald facts!!

Numero UNO: Jeg NÆGTER at gå på toilettet foran Søren!!! Det pisser mig i dén grad grænseløst af at manden ikke har forstået – OG accepteret dette!! Det er meget muligt at han har deltaget i begge vores børns fødsler, og har haft spejlreflekskamerat HELT tæt på den prikære situation, men derfor vil jeg krafteddermame stadig have lov at have mine toiletbesøg i fred! ( og der er iøvrigt ligemeget om det er stort eller lille besøg) Kan mærke på mig selv at vi er nødt til at stoppe her, da emnet får mit sind i kog!! 😉

Nummer 2: Jeg er gråhåret! Og nu tænker du måske: “Nååårh ja, men du er jo også 35 år lille dame, det er vel meget normalt at de første grå hår begynder at melde sig” – STOP!!!!! JEG ER GRÅHÅRET, som i at jeg fik mit første grå hår som 15 årig, og at jeg på nuværende tidspunkt vil skyde på at 80% af parykken efterhånden kræver en seriøs gang hårfarvning hver 2. uge, blot for at holde det nogenlunde i skak! Jeg overvejer faktisk at smide håndklædet i ringen og gå hele vejen, med en fed ombre eller lign, i nogle seje grå farver, men jeg er en kæmpe kylling, og har ikke rigtig samlet modet endnu 😀

Der går noget hårfarve til for at holde den mørke farve 😀

3: Søren og jeg har samme efternavn, men er ikke gift!  Dengang vi ventede Mathilde blev vi hurtigt enige om at alle i familien skulle hedde det samme, selvom vi ikke var gift. Flere af vores venner tror vist stadig at vi var et smut forbi rådhuset, og bare ikke ville sige det, men det er altså ikke tilfældet 😀

4. Jeg mistede min rigtige far til kræft da jeg var 21. Vi havde ikke haft rigtig kontakt i nogle år da jeg fik besked om at han var syg, og at det kun var et spørgsmål om tid. Jeg brugte et par måneder på at finde ud af hvordan jeg skulle forholde mig til dette, og jeg var egentlig kommet frem til at jeg ville kontakte ham, ved at skrive et brev til ham. Jeg nåede aldrig at sende det brev inden han døde. Jeg fortryder ikke ret meget i mit liv, men jeg tænker nogle gange på hvordan det ville have været hvis jeg havde fået sagt farvel til ham. Jeg håber at han kom herfra med fred i sindet, men jeg ved det helt ærligt ikke.

5. Jeg virker meget udadvendt på folk, og havde i spurgt mig for 10 år siden om jeg var en ekstrovert eller introvert person havde svaret været hurtigt og enkelt. Hvis i spørger mig i dag vil jeg sige at jeg er lige dele ekstrovert og introvert. Jeg nyder andres selskab og er tilpas med at være i centrum. Men jeg har i meget høj grad for at nyde mit eget selskab også. Folk skal “ramme” noget i mig, for at jeg bruger min tid på dem, og jeg kan måske nogle gange være svær at behage, da jeg ikke altid selv er helt klar over hvad jeg egentlig helst vil 😀 Jeg finder mig tilpas bland mange forskellige sociale lag, hvilket min vennekreds og ikke mindst listen af exkærester også bære præg af ;-D

6. Jeg er udlært kontorassistent med speciale i offentlig administration. Jeg var 20 år og skulle igang med en uddannelse, og anede helt ærligt ikke hvilket ben jeg skulle stå på, eller hvad retning jeg skulle søge, da en veninde fortalte mig at der var superb vilkår hvis man blev gravid imens man var i lære i det offentlige, og derfor søgte jeg ind som kontorelev hos dem. På trods af at jeg ikke var i nærheden af at skulle være gravid!!!! 😀 Jeg fatter i dag stadig ikke hvordan jeg kom igennem den uddannelse, jeg ønskede mig brændende hver morgen når jeg cyklede på arbejde at jeg ville blive påkørt af en bil….. rooooolig, altså ikke så der skete noget alvorligt, bare en brækket arm eller lign. der gjorde at jeg kunne sygmelde mig i et stykke tid 😀

7. Jeg er typen der ikke kan spare op!!! Jeg kan derimod bruge penge jeg ikke har!! Jeg er ikke så stærk i matematik, men er det ikke noget med at 2x negativ giver positiv?? 😉 Det er så ondsvagt for jeg ville SÅ gerne være mere økonomisk indrettet, og jeg beundre andre der har den evne, men let’s face it – it ain’t me!!! Det bedste jeg kan håbe på er at bankmanden holder ferie sidst på måneden og derfor ikke opdager at den er gal med kontoen, once-a-fucking-gain!!

8. Jeg HADER nye ting!! Eller rettere at skulle sætte mig ind i nye ting! Fx. er det at få en ny telefon noget nær den værste straf man kan byde mig, og jeg skal helt derud hvor den gamle er stjålet eller nægter at tænde, førend jeg overgiver mig og bestiller en ny….. “jamen det er da så nemt med en apple telefon du gendanner den da bare fra sidste sikkerhedskop”…. “STOP” og “A HVA”??? Jeg har ikke sat mig ind i hvordan det fungere, jeg magter det simpelthen ikke, og jeg tror fuldt og fast på at min tid er bedre brugt ved at fylde virtuelle indkøbskurve, der aldrig bliver tjekket ud ( grundet manglende finanser, se punkt 7 ).

9. Jeg hader ting der går langsomt – punktum!!!! Her er det så lige meget om vi snakker om fodgængeren der spærre vejen foran mig, Søren der skal tømme opvaskeren, eller nogen der er for længe om at nå frem til en pointe i deres historie! Jeg siger altid “nej tak” til at få pakket pakker ind i butikken, da jeg VED at ekspedienten er aaaaaaalt for lang tid om det. I virkeligheden er jeg nok bare et meget utålmodigt menneske, der bør arbejde lidt på den side af mig selv.

10. Jeg har ubetinget verdens mindste og mest trælse blære, og dette var altså OGSÅ tilfældet inden der passerede 2 børn forbi den!!! Det er æk’ en festblære som man si’r!!! Det kan størstedelen af min omgangskreds også bevidne, da de utallige gange har måtte være vidne til at jeg ganske enkelt har måtte lade vandet i offentligheden… som fx midt på rådhuspladsen i Odense, i diverse forhaver på løbeture, og ikke mindst i nødsporet på motorvejen. Jeg vil gerne fastslå at jeg ikke er stolt af de her situationer, men alternativet ville trods alt være mere tåkrummende.

 

Hvis i nåede helt hertil skal i sgu ha´en high five og et tak 🙂 I er mere tålmodige mennesker end mig – hvilket er en sølle kompliment! 😉

Billedet har ingen relevans whatsoever, men jeg bruger enhver lejlighed til at vise at min numse engang var så pæn og rund!!

 

Fik i iøvrigt læst om De 10 ting jeg hader allermest ved weekenden? Ellers har i muligheden nu 😉

Marlene Lentz

6 kommentarer

  • Lise Lund

    Tisse??? Dig???? ALDRIG…! Og tålmodig??? Mmmm😂😂😂 Skide godt skrevet pus!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maltheogmathildesmor

      Pus da….. du er da om nogen en af dem der har været vidne til EN DEL pinlige tisseepisoder 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristina Simonsen

    Hold nu op du rammer plet ved flere af dem..
    Kan kun sige
    Nr. 1 tjek- vi er heldigvis enige herhjemme, har aldrig forstået dem der deler denne stund med deres bedre halvdel
    Nr. 2, Tjek, 100% gråhåret, 9odt jeg er lyshåret, satser på en gunbritt Silver pool om 10 år når jeg er klar😍
    5 tjek skal i mit job som frisør være ret udadvendt, men når jeg er private mig, er jeg både og.
    7 tjek
    9 så absolut tjek, utålmodig er mit mellemnavn, jeg arbejder på det, men mit liv er simpelthen for kort til at spilde tiden 😍

    Tak for dejligt indlæg

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maltheogmathildesmor

      Haha fedt at du kan relatere 😀 Og tak for at du læser med 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line eg

    Du burde havde vist toppen af sølv striben når den er vokset ud 🙌🏼👵🏼🤪 Og pjat du er super tålmodig 😅 Godt indlæg 💪🏼❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maltheogmathildesmor

      😀 haha jeg overvejde faktisk at smide et billede ind af “sølv-striben” men jeg er simpelthen alligevel for forfængelig når alt kommer til alt! 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

De der forbudte tanker