Nogle gange skulle man altså "bare være far".....

En lille hverdags update, om søvn, bleer og Børnetøj

( Indlægget indeholder reklamelink for https://www.kids-world.dk/ )

Egentlig ikke den mest spændende overskrift! Der gemmer sig ligsom ikke noget spændende clickbaite, eller hemmeligt i den, der får jer helt ud på kanten af stolen, og det stemmer egentlig meget godt overens med vores hverdag lige pt….. Hamsterhjulet når det er bedst. Eat – sleep- repeat!!! Jeg er IKKE fan!!!  Men sådan er livet nu engang med små børn, og øvelsen må være at nyde hverdagen så meget som muligt, da det jo er den vi bruger mest tid på! Men så kan benytte lejligheden til at komme med en lille update på 2 ting der har fyldt lidt hjemme hos os de sidste par uge….

SØVNSITUATIONEN!!! Som mange af jer nok ved, så har vi droppet ALLE de regler vi har brugt 4 års tid på at lave omkring hvor børn absolut skal sove, svunget dankortet i Jysk sengetøjslager, og købt en ekstra seng til soveværelset, således at vi nu ligger derinde alle 4, i en skøn inferno at prutter, talen i søvne, og sure tæer… WHATS NOT TO LIKE!?! Mht til om ungerne skal sove på eget værelse eller hos os, så er jeg kommet frem til at det må være lidt ligesom at vælge imellem pest eller kolera!!! Da de sov på eget værelse kunne putte seancen godt trække ud, især med Malthe, og de anbefalede 10.000 skridt tog jeg om natten, når jeg tonsede igennem hytten fra vores soveværelse, ind til skrigende børn, alt imellem 2-10 gange hver nat.  Frem og tilbage, ALL NIGHT LONG!!!! Til gengæld var det så kun Sørens prutter jeg skulle lugte til i soveværelset, og jeg kunne nyde min natmad i min seng, I FRED!!! Nu hvor de sover hos os er det at putte dem blevet en del sjovere og nemmere…. vi synger den samme sang hver aften, snakker lidt om børnehaven, drømme, familien osv osv. Jeg elsker at mærke hvor trygge ungerne er og hvor meget de nyder den tæthed vi har. De falder i søvn i armene på os, og det er sgu da helt ærligt hyggeligt. De er heller aldrig kede af det om natten mere. Til gengæld så ligger Malthe konsekvent på tværs i sengen, og Mathilde snakker / råber i søvne…. TIT…. OG HØJT…. Om alt lige fra Chips hun vil spise, til gynger hun vil prøve? Nogle nætter føles det som om begge børn er som igler, der helst skal være klistret op ad mig, og jeg kan ligeså godt være ærlig og sige at jeg IKKE er “putte-typen”!!!! Det gælder både med kærester, husdyr og mine børn!! Når jeg skal sove skal jeg bruge min egen plads og min egen ilt, basta! Så det kniber stadig lidt med søvnen nogle dage, men konklusionen må være at begge børn er trygge og sover bedre end de har gjort længe, og jeg kan i det mindste blive i sengen hele natten.

 

Så var der det med projekt blefri Malthe. Det var sagsusme op ad bakke den første dag…. vaskemaskinen var på overarbejde, og han måtte iføres pink underhylere da vi løb tør for den mere maskuline slags med traktor og ninjago. Men pludselig i løbet af dagen var det som om 10 øren faldt for ham, og så har vi faktisk ikke haft mange uheld siden. Han bruger sgu ikke engang bleen om natten længere, da han ikke vil have den på….. og hvem kan bebrejde ham…. Det er da SÅ meget nemmere at få adgang til kalorius nu, og da han jo er en dreng ligger den hobby klart på en top 5 over fritidsbeskæftigelser!

Sidst men ikke mindst så vil jeg lige tippe jer om at https://www.kids-world.dk/ har fødselsdag, og køre med 50% rabat på sindsygt mange fede vare 😀 Jeg har samlet et lille udpluk af de lækre sager jeg har kigget på til Malthe og Mathilde 🙂

Overvejer at købe Malthes vinterjakke til næste år, jeg er vild med denne her fra Ver De Terre

 

Den fineste Marc Jacobs kjole

SÅ meget lækkert BOSS til 50%

Christina Rohde nederdel

 

Adidas sko til Malthe

 

Jeg kunne smide de første 57 flere billeder op af fede ting, men jeg vil spare jer for mere i denne omgang, og blot anbefale at i klikker ind og ser de mange fede tilbud 😀

Nu vil jeg se om jeg kan kile mig ned imellem mit afkom i dobbeltsengen, over and out fra Nørre Aaby for denne gang 🙂

Marlene Lentz

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Nogle gange skulle man altså "bare være far".....