Lidt om det der søvn - og hvad der sker når man ikke får det!

Når læring bliver en leg.

Indlægget indeholder reklame

I fuld gang med den fine Biograf æske

Lad mig starte med den pinlige sandhed: Jeg stinker til at lege med mine børn!!!

Indrømmet….!! Jeg er ikke pissegod til det der med at lege med mine børn, bare for at gøre det!! Åhh jeg ville ønske at jeg var bedre, og jeg prøver da også, og gør mit bedste, men jeg kommer simpelthen så hurtigt til at miste fokus, simpelthen fordi at jeg keder mig. Og ja – jeg kan godt selv høre hvor upædagogisk det lyder, men ikke desto mindre er det altså den pinlige sandhed 😀

Det der fungere bedst for mig er når vi kan finde en måde at kombinere leg og læring, så det bliver sjovt for alle parter. Jeg bliver engageret i legen, da den nu har et “formål” og det kan mine unger mærke, og bum, så er der succes på alle parametere! Og det er lige præcis det legetøjet fra CIHA kan – skabe rammerne for læring igennem sjov leg 🙂

 

Når historien kommer til live

Vi har efterhånden prøvet en del af produkterne fra CIHA så da vi fik muligheden for at teste “Den store snikke snakke bog” sagde vi straks ja 🙂 Jeg har aldrig været så nervøs for Mathildes sprog, da hun faktisk altid har været mere end godt med på den front, men Malthe har været længe om at komme igang med det der snakkeri, og selvom jeg egentlig ikke er nervøs, så ved jeg at et godt sprog styrker ham socialt i fx børnehaven, og gavner hans selvtillid, så lige præcis med ham synes jeg det er super fedt med lidt værktøjer igennem læsning og leg, til at hjælpe ham på vej.

I grove træk så følger man de 2 børn, Ronja og Pelle gennem en hel dag, hvor de skal spise morgenmad, børste tænder, i børnehave, være sammen med bedsteforældre osv. Den giver anledning til en masse gode snakke, da situationerne er relaterbare for ungerne. Der er forslag til dialog, og man kan inddrage rekvisitter for at gøre historien endnu mere spændende og sjov. Malthe kan være svær at fastholde når der skal læses, han er en typisk dreng, med krudt i numsen, men historien her fanger ham, da han virkelig kan snakke med om de forskellige situationer i bogen.

 

Fx er der en situation som omhandler morgenmad. Her snakker vi altid om hvad hans livretter er, hvad han fik den pågældende morgen osv. Samtalen får lov at tage den drejning han ønsker, og man kan med fordel bruge legemad fra legekøkkenet som rekvisit 🙂  Fx er min livret Sushi, hvilket ungerne ELSKER at servere for mig, så det bliver ofte taget med i legen. Ciha har det fineste sushisæt i træ, i kan finde det her

Sidst men ikke mindst så skal i altså lige se den her super fine  Biograf æske fra Moulin Roty, den har virkelig også taget kegler herhjemme 🙂 Æsken indeholder alle de ting man skal bruge for at skabe en god biograf leg, som fx billetter, og  små film som ungerne selv kan sætte i lommelygten, og så er det ellers kun fantasien der sætter grænser. Vi har også haft den med i seng om aftenen, og brugt den som en hyggelig ting omkring puttetid.

Tak fordi i læste med, og husk at Rikke som står bag Ciha altid står klar med råd og vejledning hvis i har brug for det 🙂

Marlene Lentz

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Lidt om det der søvn - og hvad der sker når man ikke får det!