Nogle gange skulle man altså “bare være far”…..

 

Grundlæggende er jeg tilfreds med min rolle som mor her i husholdningen. Hvis familielivet var en holdsport er rollen som mor vel ca. det sammen som at være “træner”. Det er mig der træffer beslutninger omkring holdet, det er mig der giver spillerne “time out”, og det er mig der bestemmer opstillingen 😉  Men for pokker nogle dage ville jeg sgu gerne kunne hænge trænerkasketten på hylden og bare være spiller. Jeg siger ikke at det ikke er hårdt at være far i en børnefamilie, for selvfølgelig er det det….. jeg siger bare at DET FANME ER HÅRDERE AT VÆRE MOR!!!!!!

Og jeg vil selvfølgelig gerne have lov til at udbygge min påstand med nogle eksempler:

1. Fx så har fædre en fuldstændig fantastisk evne til at lukke af for deres hørelse, ISÆR om natten. Det grænser i virkeligheden til at være lidt uhyggeligt!! Der kan vitterligt ligge en babyalarm skruet op på max, eller en skrigende baby LIGE ved siden af dem, og de ikke så meget som blinker. HOW THE ACTUAL FUCK DO THEY DO IT??? Som Mor vågner man med et sæt bare barnet ændre sin vejrtrækning, og kaster sig straks ud i projekt “undgå at poden vågner rigtig”, for nogle gange HVIS man er hurtig nok, og Gud den almægtige er med en, kan man faktisk undgå at de vågner. Det kræver fart og at man er lydløs som en ninja, men mødre kan!!! Faderen ser selvfølgelig slet ikke disse fantastiske ninja-evner, han sover!!
2. Fædre bekymre sig SLET ikke ligeså meget. Eller jo – måske om det overordnet setup, som at der skal betales terminer osv men ikke om ALT ANDET. Fx så skal vores børn i gæstepasning i vinterferien. Ingen af os har ferie og deres egen institution har lukket, og ingen bedsteforældre kan hjælpe. Der er fx stadig 2 uger til, og det er ca. 8 uger siden jeg startede med at bekymre mig om det!!! På Sørens side, tror jeg faktisk slet ikke at han ved at der er vinterferie endnu!! Og det er jo bare én bekymring ud af en million… ser de for meget fjernsyn, får de vitaminer nok, klør deres tøj, bliver de ordentlige mennesker som voksne, osv osv osv. Listen er uendelig og der kommer konstant nye emner på.
3. Det er almen viden at man spørger mor om ALT!! Dvs at børn kan gå lige forbi deres far i sofaen, igennem soveværelset og ud på badeværelset hvor mor står med shampoo i begge øjne, for at bede hende om hjælp til en togbane….. som er inde i stuen….. lige foran sofaen….. HVOR FAR SIDDER!!!!!  BUT WHY!?!
4. Som mor skal du TÆNKE FOR ALLE I FAMILIEN.. Du skal huske mærkedage for alle familiemedlemmer, legetøjsdag i børnehaven, ekstra underbukser til tøjkassen, sørge for at der er mælk nok i køleskabet til morgenmaden, have styr på madplanen ( inklusiv specialmad til fars fastedage ). Når i skal ud af døren er der 38 kasser der skal tjekkes af inden i køre, og imens kan farmand blot sætte sig ud i bilen, osv osv osv osv osv…. Der ydes iøvrigt ingen ros hver gang du husker noget, men GUD NÅDE TRØSTE DIG, hvis du taber en bold engang imellem.
5. Emnet “hvad der sker med mors krop under – og efter graviditeten fortjener egentlig et indlæg helt for sig selv, så lad os gøre det kort, og blot konstatere at farmand også slipper billigt på denne konto!!!!

Og jeg kunne blive ved og ved og ved….. Som sagt, så er jeg grundlæggende tilfreds med min rolle som mor, men der er sagsusme også dage hvor der går lidt Bitter-Bente i den herhjemme, og jeg føler at situationen er mega unfair. De dage hvor man føles tyndslidt, og som om alle bare trækker i en, og man UMULIGT kan jonglere alle boldene uden at tabe halvdelen. De dage øver jeg mig virkelig i at være taknemmelig for at jeg rent faktisk har et Hold at være træner for, også selvom jobbet er utaknemmeligt nogle gange 😉 Hvordan er det hjemme hos jer? Samme situation, eller findes der rent faktisk fædre med super hørelse, der vågner om natten, og bekymre sig hele dagen, og som heller ikke længere kan hoppe på trampolin uden at tisse først OG iføre sig et seriøst trusseindlæg?? ;-D

Marlene Lentz