Når 1 bliver til 4

10 Ting jeg hader mest ved weekenden….

Nu skal der jo ikke gå hængemule og hønserøv i den på sådan en fredag her, og jeg håber på ingen måde at mit indlæg trækker nogens humør ned, det er IKKE hensigten!!! 😀 Men efter 4 år og 5 måneder i rollen som forældre så ved jeg bare bedre end at GLÆDE mig til weekend…. Altså nuvel, jeg glæder mig da, men fanme ikke på samme måde som jeg gjorde INDEN jeg fik børn, og her er 10 freaking grunde til HVORFOR:

 

  1. “Årrrh så skal vi bare rigtig sove længe i weekenden”……. ØHHHH NEJ GU’ SKAL DU EJ, du skal op kl.bæ og se Paw Patrol eller det der med den grimme lille gris, imens du prøver at indtage din morgenkaffe uden at der er et barn der hopper ovenpå dig!
  2. “Så kan vi nå en hel masse i weekend……” Jooooo altså du kan da helt sikkert få bygget togbane, leget med Bruder traktor, skiftet 800 lortebleer, og samle en masse lorte-lego, men hvis du mener NÅ EN HEL MASSE, som i hyggelige DIY projekter, eller endelig få ryddet op i garagen, så tager du sagsusme fejl!!! Det er der ikke tid til når du samtidig skal underholde dit krævende afkom non-stop!
  3. KONFLIKTLØSNING 24/7. Jeg ved ikke hvordan det er hos jer, med søskende der har 4 eller flere år imellem sig, men folk med pseudotvillinger ved 100% hvad jeg taler om!!! De små bæster er jo efter hinanden konstant!! De vil lege med det samme legetøj, de vil IKKE se det samme i tv, og istedet for at tale om tingene så er der konstant et barn med bidemærker / kradsmærker osv osv osv. Det er SÅ drænene!!!
  4. “I weekenden skal vi hygge med ekstra go’ mad og vino………” HVORFOR og HVORDAN er mine spørgsmål til det? Ungerne gider jo ikke æde maden alligevel, og sætningen “Det kan jeg ikke li’, det er ulækkert” køre på repeat, og den vino du havde glædet dig til at nyde, bliver istedet indtaget hver gang du passere køkkenbordet med favnen fuld af legetøj…. lidt ligesom en slags druk-spil, “For hver gang du passere køleskabet skal du drikke en tår”.
  5. “Weekenden er der hvor man geare ned og lader op til en ny uge”. Jeg er 100% enig!!! Såfremt at du altså får ungerne passet hele weekenden, for ellers er weekenden den tid man bruger på at glæde sig til at børnehaven igen åbner på mandag.
  6. Jeg elsker at gå på weekend med et rent hus….. problemet er at klokken 16.30 fredag ligner huset allerede et bombet lokum igen, og resten af weekenden bruger man så på at holde rodet nogenlunde nede, hvilket er en komplet umulig opgave….. De er jo for pokker 2 imod en, og de er lynhurtige!!
  7. Inden jeg fik børn spiste jeg seriøst ALDRIG smertestillinde… jeg har engang læst en artikel som skræmte livet af mig, med hvad sådan nogle piller egentlig indeholdt, og i hvor store mængder osv. Lydniveauet sådan en weekend gør at jeg popper Panodiler, som er skyllet ned med TREO i mængder der får selv den mest hardcore narkoman til at blinke en ekstra gang… Blot for at holde den hovedpine nede der unægtelig følger med den slags konstante larm. Dette virker måske voldsomt på nogle med meget stille børn, men jeg vil blot gøre jer opmærksom på at man i CIA rent faktisk bruger larm som et tortur middel, det kaldes vist   ‘futility’-teknikken’.
  8. “Skal vi blive længe oppe og se den film du har snakket om så længe”? Jeg må straks henlede til punkt 1, hvilket svare på hvorfor vi IKKE skal hygge med snolder og film i sofaen, men istedet ligge os til at sove så snart vores børn gør.
  9. Udover konfliktløsning, så tager jeg også en ny phd i trusler HVER weekend. “Hvis du ikke tager dit nattøj på lige nu så får du IKKE noget fredagsslik” osv osv. Det gør jeg selvfølgelig også i hverdagen, men i weekenden er det NON-FREAKIN-STOP!!
  10. Og når man så endelig når til søndag aften rammer den dig…. Den der røvdårlige samvittighed over hvor sur du har været på de små poder, ( og deres far for den sags skyld ), hvor højt du har råbt, og hvor onsvagt det er!!!

Slutvis vil jeg dele disse ord med jer: Wine is the answer, but what was the question!?! 😉 Og med disse ord vil jeg bare ønske jer alle sammen en helt fantastisk weekend 🙂

Marlene Lentz

5 kommentarer

  • Pernille

    Fuck hvor er det fedt at andre har det ligesom en selv og at man kan se man ikk er den eneste som agere som man gør😅.

    Har selv pseudotvillinger på snart 5 og 6 og så en tumling på snart 2.

    Vores pseudotvillinger kan have været væk fra hinanden en hel dag og det første de gør når de kommer hjem er at skændes, hvad sker der lige for det?🤔.
    Men kan da læse mig frem til at det ikk kun er vores der altid skændes eller diskutere om de mindste ting så man er ved at blive vanvittig🤦🏼‍♀️

    Men ligeså meget som de kan skændes og diskutere, ligeså meget kan de fordybe sig i noget sammen, men det varer som regel kortere tid en når de skændes og diskutere🙄😂.

    Og så fedt du har lavet en blok du er så fed at følge👌🏻❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Jeg er enig!
    Hvor får man de der børn der kan lege selv? Har hørt om dem.. men begynder at tro det er en myte og bare noget nogen har fundet på…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Johanne

    Elsker alle 10 punkter 😂. Har selv pseudotvillinger.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine H

    Når man er højgravid med en på 2,5 år og far arbejder fra 10-22 i weekenderne…. Åh Gud. Hvordan skal det ikke blive med to børn 😱

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sanne

    Spot on 😂👌

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Når 1 bliver til 4